Rente er den belønning man får for at udskyde et forbrug, eller den pris man betaler for et fremskyndet forbrug.
Andet
Vi skelner mellem renten, som er beløbet og rentefoden, som er rentesatsen.
I eksemplerne regner vi med procenter på decimalform, så 4% skrives 0.04.
Skriv eller ret i et af felterne og klik uden for boksen.
Èn gang for alle | Gentagne indbetalinger | ||||
Fremskrivning Kn = K0· (1 + r)n Tilbageskrivning K0 = Kn· (1 + r)n |
|
Når et beløb K0 har stået på rente ved rentefoden
r i 1 termin, beregnes renten af rente = K0· r.
Herefter er kapitalen vokset til K1 = K0 + K0· r = K0·
(1 + r).
Man siger, at fremskrivningsfaktoren pr. termin er 1 + r.
Efter yderligere 1 termin er kapitalen K2 = K1· (1 + r) = K0·
(1 + r)2.
Fortsættes denne proces i n terminer, fås renteformlen
Når man skal gange beløbet med (1 + r) for at gå 1 termin frem, må man skulle dividere med (1 + r) for at gå 1 termin tilbage.
Følgelig må man divider med (1 + r) n gange for at gå n terminer tilbage.
Dette giver tilbageskrivningsformlen
K0 = |
Kn (1 + r)n |
= Kn· (1 + r)n . |
Udtrykket Kn = K0 · (1 + r)n binder 4 størrelser sammen i en ligning. Hvis man kender de 3, kan den 4. beregnes. Ved fremskrivning er n positiv; ved tilbageskrivning negativ.
Grafikken viser en kapitals udvikling over tid.
Ændres rentefoden mens pengene står på rente, giver det ingen mening at danne et sædvanligt
gennemsnit af rentesatserne.
I stedet må man spørge, hvor stor en konstant rentefod, der ville have bevirket den samme tilvækst.
Ifølge fremskrivningsformlen er
Kslut = Kbeg· (1 + r)n , hvoraf (1 + r)n = Kslut / Kbeg eller
r = | n |
√ | Kslut Kbeg |
1. |
Er væksten resultatet af fremskrivninger med raterne r1, ... , rn
er den samlede fremskrivningsfaktor
(1 + r)n = (1 + r1) · (1 + r2) · ...
· (1 + rn), hvoraf
r = | n |
√ |
(1 + r1) · (1 + r2) · ... · (1 + rn) |
1 . |
Middelrentefoden r af rentefødderne r1 og r2 beregnes af r = √[(1 + r1) · (1 + r2)] 1.
Fremskriver man n gange med fremskrivningsfaktoren 1 + r1, bliver den samlede fremskrivningsfaktor 1 + rn = (1 + r1)n.
rn = (1 + r1)n 1 , r1 = | n |
√ |
1 + rn |
1 . |
En annuitet er en opsparingsform, hvor der n terminsdage i træk sættes b
kr på rente ved rentefoden r. Lige efter sidste indbetaling er opsparingens værdi An.
An beregnes af annuitetsformlen
An = b · |
(1 + r)n 1 r |
Et bevis for formlen findes her.
Ændr værdierne for b , r eller n og klik uden for boksen
Ønsker man i stedet at beregne b ud fra de andre størrelser, bruges formlen
b = An· |
r (1 + r)n 1 |
Skal r bestemmes, kan man bruge denne regnemaskine.
n kan også findes ved at omforme annuitetsligningen til
(1 + r)n = |
An · r b |
+ 1 , |
og derefter bruge logaritmer
n = |
log(An · r / b + 1) log(1 + r) |
. |
Et låns hovedstol H er gældsbeløbet inden afbetalingerne begynder. Gælden kan afdrages med et antal ydelser y, som dækker både rente og afdrag.
En gæld kan afvikles ved at man n terminsdage i træk betaler ydelsen y, der dækker både renter og afdrag. Er gælden optaget på en terminsdag og afviklingen begynder næste terminsdag, kan gælden beregnes af gældsformlen
Gn = y · |
1 (1 + r)n r |
Et bevis for formlen findes her.
Ændr værdierne for y , r eller n og klik uden for boksen,
Ønsker man i stedet at beregne y ud fra de andre størrelser, bruges formlen
y = Gn · |
r 1 (1 + r)n |
Skal r bestemmes, kan man bruge følgende regnemaskine.
Vi vil bevise annuitetsformlen med en teknik, der kaldes induktion.
An = b · | (1+r)n 1 r |
. |
For n = 1 (kun 1 indbetaling) giver formlen: A1 = b,
hvilket er korrekt. Formlen stemmer altså for n = 1.
Vi leger nu, at nogen har garanteret os, at formlen holder for f.eks. n = 17
A17 = b · | (1+r)17 1 r |
. |
Går vi ydereligere 1 termin frem, skal A17 fremskrives, og der skal betales b kr.
A18 = A17· (1+r) + b = b · | (1+r)17 1 r |
· (1+r) + b . |
Sættes b / r uden for parentes, fås
A18 = | b r |
· [[(1+r)17 1] · (1+r) + r] = | b r |
· [(1+r)18 (1+r) + r] = | b r |
· [(1+r)18 1], |
Når man afdrager en gæld med n
lige store ydelser y, er værdien af ydelserne
Kn, når gælden er afviklet,
hvor Kn beregnes af annuietsformlen.
Men gælden blev optaget n terminer tidligere,
så gældens værdi Gn fremskrevet
n terminer er lig med Kn.
Vi har altså Gn = Kn / (1 + r)n, eller
Gn = | y r |
· | (1 + r)n 1 (1 + r)n |
= | y r |
· [1 (1 + r)n] |
[ Hovedmenu ] [ Ordliste ] [ Tilbage til hovedsiden ]