I eksemplerne regner vi med procenter på decimalform, så 4% skrives 0.04.
Skriv eller ret i et af felterne og klik uden for boksen.
Hvis en størrelse ændrer sig fra begyndelseværdien b til slutværdien s er ændringen s b; positiv, hvis størrelsen er vokset.
Vækstraten r er ændringen i forhold til udgangspunktet b.
r = | ændring b |
eller ændring = b · r. |
Sammenholdes disse, fås
Fremskrivningsfaktoren a er forholdet mellem s og b.
a = |
s b |
= r + 1 | eller r = a 1 . |
Hvis størrelsen vokser er r > 0 og a > 1.
Hvis størrelsen aftager er r < 0 og 0 < a < 1.
I ligningen s = b(1 + r) optræder tre størrelser s, b og r. Kender man to af dem, kan den tredie beregnes.
Fremskriver man n gange med samme fremskrivningsfaktor a, bliver
r = | n √ |
s / b |
1 . |
Er raterne derimod forskellige, bliver den samlede fremskrivningsfaktor for n fremskrivninger
r = |
n √ |
(1 + r1) · (1 + r2) · ... · (1 + rn) |
1 . |
Et indeks er en regnestørrelse, der indføres for at skaffe overblik over,
hvordan (komplicerede) størrelser i samfundet udvikler sig i tidens løb.
Man vælger et basisår, hvor indeks sættes til 100, hvorefter et års indeks er årets værdi divideret med basisårets værdi · 100.
Regnemaskinen beregner størrelsen til højre for den ændrede størrelse.
Ændr årets værdi eller basisårets værdi eller
indeks og klik uden for boksen
Fremskrivningsfaktoren a er forholdet mellem indeks' slutværdi og begyndelsesværdi. Den samlede fremskrivningsfaktor og vækstrate r beregnes af
a = |
s b |
= |
Islut Ibeg |
og r = a 1 . |
Den gennemsnitlige vækstrate for n år kan beregnes som vist her:
Moms er en afgift til staten på al omsætning i samfundet.
For øjeblikket er momsprocenten eller momssatsen 25% eller 0.25.
Det betyder, at momsen udgør 25% af beløb-før-moms. Beløb-efter-moms er altså
25% større end beløb-før-moms. Vækstraten og
fremskrivningsfaktoren er henholdsvis 0.25 og 1.25.
Vi bruger betegnelserne f og e for beløb-før-moms og
beløb-efter-moms.
Regnemaskinen beregner størrelsen til højre for den ændrede størrelse.
Ændr værdierne for f eller moms% og klik uden for boksen,
Ønsker man i stedet at beregne momsen ud fra e (man taler om "at trække momsen ud af salgsprisen"), bruges formlen
Et gennemsnit af nogle størrelser er en udjævning af forskellene mellem dem.
Dette kan ske ved at danne et lige gennemsnit, d.v.s. et gennemsnit, hvor
størrelserne indgår med samme vægt.
Lige gennemsnit beregnes ved at summen af størrelserne divideres med deres antal.
Lige gennemsnit = |
a1 + a2 + ... + an n |
. |
Skal nogle af de indgående størrelser have større gennemslag på resultatet end andre,
anvendes vægte. Summen af vægtene er 100% = 1.
Er størrelserne a1, ... , an og vægtene v1, ... , vn bliver
Vi ser, at det lige gennemsnit opstår, hvis alle vægtene er ens (= 1 / n).
Denne
regnemaskine giver dig det vægtede gennemsnit af nogle tal.
Indtast værdierne for ai og vi parvis og klik på Tilføj.
Sammensat procent betyder "procent af procent".
Lad "verden" bestå af områderne
v1 og v2. Regner vi i brøkdele, er v2 = 1 v1.
Vi interesserer os for en egenskab, der er opfyldt
i brøkdelen p1 og p2 i de to dele af "verden". Skal vi beregne
den brøkdel af "verden", der har egenskaben, anvender vi vægtet gennemsnit altså
Spørger vi nu om, hvor stor en brøkdel af den del, der har egenskaben, der hører til
område 1, indskrænker vi synsfeltet til den del, der har egenskaben.
Vi skal altså sætte "dem fra v1" i forhold til dem, der har egenskaben.
Andel fra 1 af alle med egenskaben = p1 · |
v1 pgennemsnit |
. |
[ Hovedmenu ] [ Ordliste ] [ Tilbage til hovedsiden ]