fi er vinklen mellem planen gennem øjepunktet og z-aksen og x-z-planen. teta er vinklen mellem linien gennem øjepunktet og keglens toppunkt og z-aksen.
v er snitplanens vinkel med keglens akse. w er keglens halve åbningsvinkel.
Ellipsen er fastlagt som det geometriske sted for de punkter P, hvis afstande til F1 og F2 tilsammen er 2a (a er ellipsens halve storakse). D.v.s.
Vi lægger et koordinatsystem ind som vist, hvor P(x, y), F1(ea, 0) og F2(ea, 0). Pythagoras' sætning giver
subtraheres disse ligninger fås PF22 PF12 = (PF2 + PF1)(PF2 PF1) = 2a(PF2 PF1) = 4eax, hvoraf
Sammen med PF2 + PF1 = 2a giver dette
Sammen med y2 = PF22 (x + ea)2
giver dette
y2 = a2 + e2x2 + 2eax (x2 +
e2a2 + 2eax) = a2 + e2x2
x2 e2a2 . Dette kan skrives
e < 1 kaldes excentriciteten. Den er et mål for, hvor fladtrykt ellipsen er.
--ooOoo--
Divideres igennem med a2(1 e2) = b2 (b kaldes den halve lilleakse), fås
x2 a2 |
+ |
y2 b2 |
= 1 . |
--ooOoo--
Ellipsen kan tænkes fremkommet ved at en cirkel med radius a er klemt lodret i forholdet b / a. Dette giver en parameterfremstilling for ellipsen
OP→ = r→(t) = | ( | f(t) g(t) |
) | = | ( | a cos(t) b sin(t) |
) | , hvor t ∈ R. |
--ooOoo--
For at finde ligninger for ellipsens tangenter differentierer vi (y2 er en sammensat funktion).
2x a2 |
+ |
2yy' b2 |
= 0 eller y' = |
b2 a2 |
x y |
. |
Tangenten med røringspunkt i ( x0, y0 ) har ligningen
y = |
b2 a2 |
x0 y0 |
( x x0 ) + y0 . |
Parabler som grafer for andengradspolynomier er behandlet her.
Parablen er fastlagt som det geometriske sted for de punkter P, hvis afstande til brændpunktet F og ledelinien l lige store. D.v.s.
Vi lægger et koordinatsystem ind som vist, hvor P(x, y), F(a, 0) og l: x = a . Pythagoras' sætning giver
√ |
( x a )2 + y 2 |
= x + a eller y2 = 4ax . |
--ooOoo--
For at finde ligninger for parablens tangenter, differentierer vi (y2 er en sammensat funktion).
Tangenten med røringspunkt i ( x0, y0 ) har ligningen
y = |
2a y0 |
( x x0 ) + y0 . |
Hyperblen er fastlagt som det geometriske sted for de punkter P, hvis afstande til F1 og F2 har en forskel på 2a (a er hyperblens halve storakse). D.v.s.
Vi lægger et koordinatsystem ind som vist, hvor P(x, y), F1(ea, 0) og F2(ea, 0). En regning analog med ellipsetilfældet giver
e > 1 kaldes excentriciteten. Divideres igennem med b2 = a2(e2 1) fås
x2 a2 |
|
y2 b2 |
= 1 . |
--ooOoo--
For at finde ligninger for hyperblens tangenter differentierer vi (y2 er en sammensat funktion).
2x a2 |
|
2yy' b2 |
= 0 eller y' = |
b2 a2 |
x y |
. |
Tangenten med røringspunkt i ( x0, y0 ) har ligningen
y = |
b2 a2 |
x0 y0 |
( x x0 ) + y0 . |
--ooOoo--
Hyperblens ligning kan skrives
y = |
±b |
√ |
x2 / a2 1 |
hvoraf ses, at y ± |
b a |
x → 0 for x → ∞ . |
Heraf ses, at linierne
y = ± |
b a |
x |
er skrå asymptoter til hyperblen.
En keglefrembringer er en linie gennem keglens toppunkt. Når linie roteres, fremkommer keglen. En frembringer har parameterfremstillingen
Keglen skæres med en plan gennem P0( 0, 0, 2 ) med normalvektor n→ = ( 0, cos(v), sin(v) ). Planens ligning bliver 0 x + cos(v) y + sin(v) (z 2) = 0. Indsættes frembringerens koordinatudtryk i ligningen , fås cos(v) sin(w) sin(t) s + sin(v) cos(w) s = 2 sin(v), hvoraf
En parameterfremstilling for skæringskurven fås ved at sætte s-udtrykket ind i parameterfremstillingen for frembringeren.
[ Hovedmenu ] [ Ordliste ] [ Tilbage til hovedsiden ]