Ved funktioners asymptotiske forhold forstår vi deres opførsel "i det lange løb", d.v.s for x → ∞.
Asymptoter til grafen for f(x) er rette linier, som ikke kan skelnes fra grafen i det fjerne.
Vi deler asymptoter i 3 slags:Her er asymptoter for polynomiebrøker behandlet.
| lim x→∞ |
ln(x) xa |
→ 0 for a > 1 |
|---|
ln(x) er en voksende funktion, men da tangentens hældningskoefficient ln'(x) = 1 / x bliver væksttempoet stadig mindre for "til sidst" at blive forsvindende lille. Det leder os til at formode, at
lim x→∞ |
ln(x) x |
= 0. |
For at vise formodningen, accepterer vi først, at ln(x) < x, i hvert fald for "store" x-værdier.
| Altså er ln(x½) = ½ ln(x) < x½ eller | ln(x) x |
< | 2 x½ |
, som går mod 0 for x → ∞. ♦ |
Da alle logaritmefunktioner er proportionale, er for a > 1
lim x→∞ |
loga(x) xa |
= | lim x→∞ |
1 xa1 |
loga(x) x |
= 0. ♦ |
| Sætter vi x = | 1 y |
, har vi | ln(x) x |
= y ln( | 1 y |
) = y ln(y) = | ln(yy) , så |
| 0 = | lim x→∞ |
ln(x) x |
= | lim y→0+ |
ln(yy) , hvoraf | lim y→0+ |
yy = 1 , eller med andre betegnelser |
lim x→0+ |
xx = 1 . |
| lim x→∞ |
xa ax |
→ 0 for a > 1 |
|---|
Figuren viser graferne for
|
For a > 1 går både xa og ax mod ∞ for x → ∞, men hvem vinder ? Vi ser på funktionen
| f(x) = | xa ax |
og finder, at ln(f(x)) = a ln(x) x ln(a) = x[ | a x |
ln(x) ln(a)]. |
| Da | lim x→∞ |
ln(x) x |
= 0 , går parentesen mod det negative tal ln(a) for x → ∞, |
og dermed går ln(f(x)) mod ∞.
| Da ln(x) er kontinuert, slutter vi, at | lim x→∞ |
xa ax |
= 0 for a > 1. |
| På tilsvarende måde kan man vise, at | lim x→∞ |
xa bx |
= 0 for b > 1. |
| lim x→∞ |
ax xx | → 0 for a > 1 |
|---|
Figuren viser graferne for
|
For a > 1 går både ax og xx mod ∞ for x → ∞, men hvem vinder ? Vi ser på funktionen
| f(x) = | ax xx |
og finder, at ln(f(x)) = x ln(a) x ln(x) = x[ln(a) ln(x)] → ∞ for x → ∞. |
| Da ln(x) er kontinuert, slutter vi, at | lim x→∞ |
ax xx |
= 0. |
For a > 1, har vi nu følgende "kongerække" af funktioner, der går mod ∞ for x → ∞
f(x) = xx er defineret i R+ ved ln(xx) = x ln(x) eller med andre ord xx = ex ln(x).
For alle tal a > 0 gælder a0 = 1 og 0a = 0, men hvad med 00 ? For små a - værdier er de to regler tilsyneladende i strid med hinanden. Vi har allerede set, at
lim x→0+ |
xx = 1 , så det er rimeligt at sætte 00 = 1. |
Vi ser igen på definitionen xx = ex ln(x). Da xx er sammensat af de differentiable funktioner f(x) = ex og g(x) = x ln(x), er den differentiabel i R+. Vi finder
| (xx)' = (ex ln(x))' = ex ln(x)(x ln(x))' | = xx(ln(x) + 1). |
| (xx)' = 0 for ln(x) + 1 = 0 eller x = 1/e. Funktionen har globalt minimum i x = 1/e med minimalværdien (1/e)1/e = 0.6922... |
Resultatet (xx)' = xx(ln(x) + 1) betyder, at
Taylor - udvikling af f(x) = (x+1)x+1 omkring x = 0 giver
| (x+1)x+1 = 1 + | 1 x 1! |
+ | 2 x2 2! |
+ | 3 x3 3! |
+ | 8 x4 4! |
+ | 10 x5 5! |
+ | 54 x6 6! |
| 42 x7 7! |
+ | 954 x8 8! |
+ ... |
| 1 x |
, | sin(x) x |
og | x sin( | 1 x |
) |
|---|
| Figuren viser graferne for 1/x, sin(x)/x og x sin(1/x) |
|
Samme grænseværdi er her fundet uden brug af differentialregning.
![]() |
Eulers
Γ - funktion (læses "gamma - funktion") er et
uegentligt integrale.
|
Partiel integration giver
| Γ(x) = | ∫ | ∞ 0 |
tx 1e t dt = | [ | tx 1e t | ] | ∞ 0 |
+ | ∫ | ∞ 0 |
(x1)tx 2e t dt = | (x 1) Γ(x 1) , |
hvor vi i første led har benyttet resultatet om xa/bx.
Er x = n et helt positivt tal, finder vi
| Γ(n) = | ∫ | ∞ 0 |
tn 1e t dt = (n 1)(n 2) ... | ∫ | ∞ 0 |
e t dt = (n 1)(n 2) ... 1 = (n 1)!. |
Denne
regnemaskine giver dig tilnærmede værdier af
Gammafunktionen.På moderne lommeregnere findes specielle funktioner f.eks. int(x), som runder x ned til nærmeste hele tal, og round(x), som runder x op eller ned til nærmeste hele tal.
| f(x) = round(x) afrunder x til nærmeste hele tal. Se bort fra de "lodrette" stykker, der skyldes appletten. |
| abs(x round(x)) og √(abs(x round(x))) (blå) |
[ Hovedmenu ] [ Ordliste ] [ Tilbage til hovedsiden ]